Hele vores bane er lagt ud til at skulle køres på, rangeres på, leges med og især at køre køreplanskørsel. Alt er skaleret til, at man kan køre med prototypiske tog. Det vil sige, at man skal kunne lave et tog, det har en længde og antal vogne, som de har i virkeligheden. Man kan altså sagtens have et tysk IC tog med 15 vogne kørende på banen. Derfor er alle opstillingsspor og mange stationsspor 2,5 meter lange.

Banens yderpunkter er to "riste" og to vendesløjfer. Her er der mange spor, hvor man kan opstille tog og "parkerere" dem. De har den funktion, at man kører "videre ud i verden".

Kastdorfs "historie": Til at starte med lå der kun lokalbanen, som var knudepunkt imellem bjergbanen og lokalbanen. Senere kom hovedsporet til og satte et stort præg på området. Ligeledes udviklede byen sig ret meget. På grund af den øgede mængde godstrafik i og igennem området blev godsafvikling prioriteret højt, og stationen blev et knudepunkt for godstrafikken. Derfor kom et større remiseområde til - og et større ranger-terræn.

Kastdorf er banens største station. Den består af to sektioner; en hovedstation og en lokalstation. På begge stationer er der rig mulighed for at rangere. Hovedstationen består også af to dele. Der er syv spor til at afvikle persontogstrafik på, og der er fire spor til at håndtere godstog på. Der er fem gennemgående perronspor, og der er tre blindspor. De tre blindspor er spormæssigt forbundet med lokalstationen, hvor lokaltogene kan køre ind og holde. Resten af lokalstationen er til opstilling og rangerering.

De fire spor til godstog er dem længst væk. De skal bruges til at parkere godstog for overhaling. De skal/kan også bruges til at skifte trækkraft på godstogene på. At skifte trækkraft vil sige, at et godstog kører ind på et af de fire spor - får lokomotiverne koblet af - og får et eller flere lokomotiver (consist) koblet på i stedet. Til dette formål er der parkeringsspor i den øvre højre del af stationen. Her kan lokomotiver også afvente næste opgave. I modsatte ende er der også parkeringsspor. De fire spor kan også benyttes til indkørsel til godsbaneterrænet.

Tættest på kanten er der et par specielle blinde spor imellem stationen og lokalterrænet. Disse er lagt til at blive brugt til postvogne, hvor der således vil være en postterminal til at betjene postvognene.

Nordligst er der fire blinde spor, der er beregnet til opstilling og vedligehold af div. lokal- og regionstog, som kører plankørsel på hovedbanen. Det er her, at lokaltog kan køre ind og parkere og klargøres, indtil toget skal ud i køreplan igen.

Bjergbanen starter på Kastdorfs lokalbanestation og kører i loops op ad en ret stejl strækning op til en bjergstation. Sporet føres ind og ud af tunneler for at skabe en god alpebane-stemning.

Det var meningen fra start, at der skulle bruges Fleischmanns tandhjulspor, men lægningen af sporet blev desværre ikke lagt helt godt. Det er blevet udskiftet med almindelige skinner.

Godsbaneterrænet består af tre områder: Ind/ud-kørsel - rangering - rangérbjerg.

Ind/ud-kørsel:
Dette område er det første område, man kører ind i med et godstog. Der er syv spor. De tre er til indkørsel, tre er til udkørsel, og det sidste spor er til gennemkørsel af rangerlokmotiver og godsstammernes trækkraft.

Rangering:
Her foregår den første og sidste rangering med godsvogne. Godsstammerne trækkes fra indkørselspor til rangeringsområdet for at blive skilt ad og evt. klargjort til at blive skubbet op over rangerbjerget. Efter rangerbjerget vil de nye stammer blive trukket tilbage til rangeringsområdet for at blivet kørt hen til udkørselssporene. Desværre er rangeringssporene og rangerbjergssporene ikke helt så lange som ind- og udkørselssporene, så der kan være lidt ekstra kørsel med stammer til udkørselssporene for at gøre godstogsstammen helt klar til afgang i udkørselssporene.

Ved siden af rangeringsterrænet er der et område til behandling af gods. Der vil sige, at der her vil være bygninger til godsbehandling: Godsvogne køres ind, hen til en rampe, hvor man læsser eller losser godsvognene. Der vil også evt. være en containerkran, og der vil være et område, hvor man kan foretage omlæsninger imellem godsvogne og lastbiler eller lignende.

Rangerbjerget:
Her vil godstogsstammen bliver skubbet op over. Derer en afkoblingsskine på toppen, således at man kan vælge, hvornår man vil foretage en afkobling. Ved afkoblingen vil de afkoblede vogne rulle af sig selv ned i det spor, man har valgt på sportavlen (mangler). Når stammen er tom, og alle vogne dermed er sorteret, kan man enten tage en ny stamme og gøre det samme igen. Eller man kan trække en færdig stamme ud fra et af sporene og trække stammen hen til rangeringssporene og foretage yderligere rangering.

Bösdorf er en mindre lokal overhalingsstation til persontrafik af mindre omfang, men dog stor nok til, at det er en dobbelsporet strækning. Mod nord fører sporene ned til opstillingssporene. Mod syd er der en strækning at køre på, der fører hen til en vendesløjfe. Der er også et enkeltsporet sidespor sydfor, der fører hen til en lille lokalstation, XXXX.

Bf. Ecken er er overhalingsstation. Her kan man køre et (gods-)tog ind på et sidespor og lade et vigtigere (person-)tog overhale. Der er mulighed for at lave perroner på sidesporene, men har ikke været meningen fra start.

Den lille station er en lille landstation for en enkeltsporet strækning. Der er mulighed for passage via sidesporet. Og der er to spor til at afsætte godsvogne til brug fo lokal industri og agrokultur.

Dette område er et langstrækt landskabsområde, der ligger inde under bygningens tag. Her er der ført to dobbeltsporede strækninger hele vejen igennem. Den øvre strækning fører til Bf. Ecken. Den nedre ligger midt på banen og fører hen til og hen over vores store bro, Pfaffenberg-Zwenbergbrücke. Denne bro er en model af en bro med samme navn, der på den sydlige del af Tauernbahn.

Dette område er et smalt landskabsområde, der er placeret op af bygningens midtermur/brandmur. Der er også her to dobbeltsporede strækninger, der kommer direkte fra anlægsdelen under taget. Den øvre bane har forbindelse til Bf. den ene vej, og til en fire-sporet vendesløjfe i den anden. Den nedre bane fører hen over en model af Pfaffenberg-Zwenbergbrücke. Denne bro er en model af en bro med samme navn, der på den sydlige del af Tauernbahn. Herefter fører banen ind til en fire-sporet vendesløjfe.

Fussboden er det område, der er en mine, der er et kik på bjergbanen, der kører op til et slot på toppen af bjerget. Der er også en tovbane, der kører fra en dalstation til til klippetop. Der er også her, at togene kører ind eller ud af to tunneler. Den øvre tunnels spor fører hen til Kastdorf. Den nedre tunnels spor fører ned til risten, vores skjulte opstillingsbanegård.

"Risten" er kælenavnet for banens nederste lag. Det er egentlig to større opstillingsbanegårde, hvor togene kører " ud i verden". Togene kører ind i en tunel og kan køres ned og parkeres, indtil det skal ud ud og køre igen.